Der anslås nu at leve omtrent 19.000 ulve i de 27 EU-lande. Dette er 31 % flere end ved seneste opgørelse i 2016 (14.500).

Det viser en opgørelse udarbejdet af LCIE (Large Carnivore Initiative for Europe), som er en arbejdsgruppe under IUCN (International Union for Conservation of Nature). For hele det europæiske kontinent minus Rusland, Belarus og Ukraine øst for Karpaterne anslås antallet af ulve til 21.500. Ulvene fordeler sig på ni forskellige bestande. På europæisk plan vurderes ulvens overordnede bevaringsstatus som 'least concern'.

Den centraleuropæiske ulvebestand (som de danske ulve er en del af) estimeres at tælle 1.850 individer (mod 770 i 2016) og har status 'near threatened'. De danske ulve, som i rapporten var opgjort til ca. 14 individer ved udgangen af 2021, udgør med andre ord knapt én procent af den centraleuropæiske ulvebestand.

I rapporten gives også opgørelser over antal husdyrdrab og udbetalte erstatningsbeløb per land. Selv om opgørelsesmetoder og erstatningsordninger varierer meget fra land til land, og tal fra enkeltlande kan svinge meget fra år til år, giver statistikken ikke desto mindre et overblik over problemets omfang på tværs af lande.

En hurtig sammenstilling af data fra de lande, hvor der både foreligger bestandsdata på ulv og skadesopgørelser for husdyr siden 2020, viser, at Danmark i 2021 sammenlignet med andre lande lå relativt lunt i svinget med hensyn til antal husdyr dræbt per ulv (5,6: Figur 1) og deraf afledt erstatninger (ca. 12.000 kr. per ulv, Figur 2).

Figur 1. Antal husdyr registreret dræbt per ulv per år, delt på land i Europa.

Figur 2. Erstatningsbeløb for husdyr udbetalt per ulv per år, delt på land i Europa.

Det højeste antal husdyrdrab per ulv blev registreret i Belgien (24 husdyrdrab per ulv, hovedsageligt får). Målt i udbetalte erstatninger havde Finland Europas dyreste ulve (ca. 76.000 kr. per ulv), hvilket især skyldes prædation på tamrener.

Rapporten vurderer også trusler mod de europæiske ulvebestande, herunder hybridisering med hunde. Sidstnævnte vurderes som et problem i blandt andet Italien og Kroatien, men ikke i Central- og Nordeuropa.

Rapporten, kan tilgås i sin helhed på følgende link: https://rm.coe.int/inf45e-2022-wolf-assessment-bern-convention-2791-5979-4182-1-2/1680a7fa47

Yderligere spørgsmål til rapporten kan rettes til:

Peter Sunde (professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet): 20630704, e-mail: psu@ecos.au.dk