28. feb 2023

Formentligt nyt ulvepar i Klosterheden

Der er formentlig kommet et nyt ulvepar i Klosterhede-reviret i Vestjylland. Det vurderer forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, som sammen overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.

Der er nu formentlig fem ulvepar i Danmark. Siden februar 2020 har Klosterhede-reviret været besat af en enlig tyskfødt hanulv GW1430m, født i Göhrde-reviret i Niedersachsen, omtrent 50 km sydøst for Hamburg. Nu tyder optagelser gjort med vildtkameraer på, at han har fået en mage. Når ulve færdes sammen, vil det typisk dreje sig om et par eller beslægtede individer, dvs. enten forløberen for eller resultatet af tidligere reproduktion. Da GW1430m har opholdt sig alene i reviret i næsten tre år, er det derfor mest sandsynligt, at en ny hunulv er ankommet, og at de har etableret par.

Forskerne arbejder på at identificere den formodede hunulv og bekræfte den forsatte tilstedeværelse af GW1430m. Derfor vil frivillige fra den nationale ulveovervågning nu forsætte med at eftersøge friske afføringsprøver på vejene i området og indsamle DNA-spor i form af spytprøver taget ved bidmærker på nedlagt hjortevildt.

Stærke indicier på forekomst af ulvepar i Klosterhede-reviret i Vestjylland

Torsdag den 26. januar 2023 blev der for første gang dokumenteret to ulve sammen i Klosterhede-reviret. Billeder og video taget med vildtkameraer kl. 05.58 og igen kl. 20.16 viser de to ulve følge hinden tæt: En adfærd, der kraftigt indikerer, at der er tale om en han og en hun. De to ulve ses også sammen på natoptagelser fra vildtkameraer fra den 28. januar 2023 og 12. februar 2023.

Figur 1. Vildtkamerafoto fra 26. januar 2023, der viser det formodede nye ulvepar i Klosterhede-reviret i Vestjylland. Foto: Mads Skamris, Søren Krabbe, Thomas Boesdal, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.

Video 1. Videosekvenser fra vildtkameraer fra den 26. januar 2023 i Klosterhede-reviret i Vestjylland, hvor to ulve, der formodedes at være et nyt ulvepar, ses sammen. Foto: Foto: Mads Skamris, Søren Krabbe, Thomas Boesdal, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.

Selvom de to ulve kun har været sammen i en god måneds tid, så har de fundet sammen inden parringstiden, der ligger fra slutningen af februar til begyndelsen af marts. Hvis den formodede hunulv er kønsmoden, vil parret kunne få hvalpe allerede i år. Da ulve har en drægtighed på ca. 9 uger, kommer de fleste hvalpe til verden i begyndelsen af maj, nogle dog allerede i slutningen af april.

Den nationale ulveovervågning forsætter nu med at kortlægge det formodede ulvepars leveområde igennem systematisk eftersøgning af friske ekskrementer, som indeholder DNA, samt brug af vildtkameraer, som kan fotografere ulvenes aktiviteter. Ulveovervågningens frivillige er i gang med at lede efter ekskrementer på offentligt tilgængelige veje og stier.

Seneste ulvestatus

Aktuelt formodes der at befinde sig 29 ulve i Danmark fordelt på ni immigranter og 20 danskfødte ulve. Det drejer sig om to stationære, enlige hanulve: GW781m i Råbjerg-reviret i Nordjylland (indvandret i november 2017) og GW2368m i Lille Vildmose-reviret i Nordjylland (indvandret i april 2021). Dertil yderligere fem ulve (tre hanner og to hunner), der regnes som enlige strejfende ulve, der endnu ikke er blevet stationære: GW1894m (indvandret i november 2021, sidst registreret i Vestjylland), GW2582f (danskfødt i 2021, sidst registreret i Vestjylland), GW2585f (danskfødt i 2021, sidst registreret i Vestjylland), GW2605m (indvandret i april 2022, sidst registreret i det centrale Midtjylland) og GW2908m (indvandret i april 2022, sidst registreret i det centrale Midtjylland). De fem ulves nuværende opholdssted er usikkert, men regnes for at være i Danmark.

Ulvepar

Klosterhede-reviret i Vestjylland: ukendt hunulv (formentlig danskfødt) og GW1430m: indvandret i december 2019). Pardannelse i januar 2023. Parret kan måske yngle i 2023.

Ulfborg-reviret i Vestjylland: ukendt hunulv (formentlig danskfødt) og GW2528m: indvandret i september 2021. Pardannelse i december 2022. Parret kan måske yngle i 2023.

Skjern-reviret i Vestjylland: GW1434f: danskfødt i 2019, og GW2020m: indvandret i august 2021. Pardannelse i november 2021. Ulveparret i Skjern-reviret fik i 2022 mindst otte hvalpe, hvoraf én hunhvalp blev påkørt og dræbt i december 2022 ved Esbjerg, mens syv forsat formodes at befinde sig i Danmark, de fleste formentlig i reviret. Parret forventes at yngle igen i 2023.

Oksbøl-reviret i Sydvestjylland: GW2583f: danskfødt i 2021, og GW1468m: danskfødt i 2019. Pardannelse i marts 2022. Parret forventes at yngle i 2023.

Hovborg-reviret i det sydlige Midtjylland: GW1700f: indvandret i juni 2020, og GW1469m: danskfødt i 2019. Pardannelse i december 2020. En 2021-hvalp af dette par, hunulven GW2584f, opholder sig endnu i Hovborg-reviret sammen med forældrene og individer af det seneste kuld fra 2022. Ulveparret i Hovborg-reviret fik i 2022 mindst seks hvalpe, der forsat formodes at befinde sig i Danmark, de fleste formentlig i reviret. Parret forventes at yngle igen i 2023.

Husk at melde hvis du ser en ulv!

For effektivt at kunne finde DNA fra det formodede ulvepar, er det en hjælp at høre om så mange iagttagelser som muligt, så vi ved, hvor der skal ledes. Derfor opfordres alle, som mener at have set en ulv, at indsende eksempelvis billeder eller observationer af ulve og formodede ulve til den nationale ulveovervågning (ulv@nathist.dk). Offentliggjorte ulvefund præsenteres med en sløring på 10x10 km, men man kan også vælge, at det indsendte fund ikke skal være tilgængeligt for offentligheden. Samtidig kan man som indsender vælge, at ens navn holdes fortroligt og kun kendes af den nationale ulveovervågning.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.

 

Figur 2. Vildtkamerafoto fra 26. januar 2023, der viser det formodede nye ulvepar i Klosterhede-reviret i Vestjylland. Foto: Mads Skamris, Søren Krabbe, Thomas Boesdal, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.

  • Kent Olsen