Danmark har formentlig fået et nyt ulvepar i Sydvestjylland. Det vurderer forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, som sammen overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.

Siden januar 2020 har den danskfødte hunulv GW1434f været stationær i Skjern-reviret i Sydvestjylland. GW1434f er født i Ulfborg-reviret i Vestjylland i 2019.  Nu tyder sporforløb og fotooptagelser på, at hun har fået en mage. Når ulve færdes sammen, vil det typisk dreje sig om et par eller beslægtede individer, dvs. enten forløberen for eller resultatet af reproduktion. Da GW1434f har opholdt sig alene i reviret igennem længere tid, er det oplagte scenarium, at en ny hanulv er ankommet og at de har etableret par.

Forskerne arbejder på at identificere den nye hanulv ud fra en række spytprøver taget ved bidmærker på nedlagt hjortevildt og afføringsprøver samlet i reviret igennem efteråret. Det er frivillige fra den nationale ulveovervågning, der har eftersøgt og indsamlet DNA-spor på vejene i området og ledt efter sporforløb.

Hvis analyserne bekræfter, at der er tale on et nyt ulvepar, vurderer forskerne, at der er gode muligheder for, de bliver forældre i løbet af foråret 2022.

Stærke indicier på forekomst af ulvepar i Skjern-reviret i Vestjylland

Siden starten af september er der gentagne gange blevet registreret parallelle sporforløb af hvad, der kunne være to ulve, som har fulgtes ad. Aftrykkene har indikeret, at de to individer havde lidt forskellige potestørrelser som forventet hos et ulvepar. Den 15. november observerede Sandra Eckhoff to ulve sammen. Selvom fundet er registret som et muligt (C3b) fund grundet mangel på billeder, er beskrivelsen troværdig. Den ene ulv blev beskrevet som større end den anden.

Figur 1. Foto fra vildtkamera fra den 21. november 2021, der viser to formodede ulve, der går efter hinanden i Skjern-reviret i Sydvestjylland. Foto: Sandra Eckhoff.

Vildtkameraer i området har ved gentagne lejligheder fotograferet enkeltdyr, som enten er registret som sikre (C1), sandsynlige (C3a) eller mulige (C3b) fund af ulve. Den 21. november 2021 registrerede et af kameraerne to ulvelignende dyr på samme billede (Fig. 1). Selvom billedet er sløret, stemmer dyrenes størrelse og udseende (lange ben, kompakte tykpelsede kroppe, spidse ansigter, korte halse, buskede haler) så meget overens med ulves størrelse og udseende, at det må betegnes som sandsynligt, at der er tale om to ulve.

Figur 2. Fotoserie fra 27. november 2021, der viser to ulve sammen i Skjern-reviret i Sydvestjylland. Hanulven ses til venstre på det øverste billede. Foto: Jimmy Friis.

Senest har den nationale ulveovervågning modtaget et række fotos, som viser to ulve sammen den 27. november 2021, hvis størrelse og udseende stemmer overens med en han og en hun (Fig. 2). Det kan med sikkerhed konstateres, at den ene ulv en han. Den anden og mindre ulv ligner hunulven GW1434f, som fra tidligere fotos vides at være lidt mere lys i ansigtet end flertallet de danske ulve.

Hvad vil endnu et ulvepar betyde?

Siden hunulven etablerede sig i Skjern-reviret i januar 2020, har det kun været et spørgsmål om tid før en hanulv ville komme forbi. Siden der i den mellemliggende periode er indvandret mindst tre ubeslægtede enlige hanner til Danmark, er det mest overraskende i det indtrufne, at det ikke er sket tidligere.

Nu genstår at fastslå identiteten af den ny hanulv, samt om de to ulve forbliver sammen. Derefter vil det være nyttigt at kortlægge det formodede ulvepars leveområde. Dette kræver systematisk eftersøgning efter friske ekskrementer, som indeholder DNA, samt vildtkameraer, som kan fotografere om ulvene går sammen. Ulveovervågningens frivillige er i gang med at lede efter ekskrementer på offentligt tilgængelige veje og stier, samt efter aftale med lodsejere. Efter forudgående tilladelser fra lodsejere planlægges desuden opsætning af vildtkameraer på udvalgte, strategiske steder.

Når ulve danner par, vil de blive mere stedfaste inden for et mindre område end hidtil, som typisk dækker 100-400 km². Dette svarer til et kvadrat med 10-20 km på hver led. Selv om et ulvepar kan godt være sammen i over et år, inden de yngler, forventes ulveparret at få hvalpe næste forår. Når et ulvepar får hvalpe, vil ungerne fra deres første sensommer begynde at følge forældrene på deres vandringer indenfor deres territorium. Ofte og især om sommeren vil en ulvefamilies (kobbel) medlemmer bevæge sig hver for sig eller få sammen.

Vil et lokalt ulvepar give øget fare for husdyr? Her er svaret klart ja, men risikoen begrænser sig til et mindre område end når de er alene. Ifølge forvaltningsplanen for ulv i Danmark ydes der dog fuld erstatning for husdyr dræbt af ulv, og der vil kunne ydes tilskud til ulvesikre hegn for besætninger som skønnes særligt udsat.

Vil en lokal ulvefamilie have betydning for jagtudbyttet? Med de tætte bestande af hjortevildt i området, vil en ulvefamilies tilstedeværelse næppe få større indflydelse på de lokale vildtbestande. Foreløbige undersøgelser udført af Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum tyder heller ikke på, at lokal tilstedeværelse af ulve har større effekt på hjortevildtets fordeling og adfærd i landskabet.

Er der grund til at være bange for ulvene, nu hvor der er mere end én? Absolut ikke! Ulve undgår mennesker, og der er ind til nu ikke observeret problematisk adfærd hos danske ulve. Skulle en ulv i Danmark miste skyhed for mennesker, vil myndighederne ifølge forvaltningsplanen for ulv straks skride ind, og om nødvendig skride til aflivning. Brug derfor naturen præcis som før.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.